Nyhedsbrev 2012 1. Kvartal04.04.2012
Nyhedsbrev 1. kvartal 2012
Kontrol Kontrol Kontrol
Fødevarestyrelsen aflægger 50 kontrolbesøg om dagen. Det er sikkert svært at finde svineproducenter, der har oplevet, det genererer mérindtjening, subsidiært har været en positiv oplevelse til produktionens fremme.
Flere oplever besøgene som terror-aktioner, hvor ejerne føler deres retssikkerhed trådt under fode. Især de sidste udstiller deres frustrationer i den kulørte landbrugspresse, som kun læses af ligesindede. Det har derfor ingen nyhedsværdi.
Det var måske en idé at udvise civil ulydighed og nægte kontrollanterne adgang til besætningerne. Det vil blive mødt med påstand om, det kan man ikke. Selvfølgelig kan man dét!
Fødevarestyrelsens medarbejdere kan rekvirere politiet til at ledsage dem ind i besætningen. Politiet er uddannet til at opklare ”forbrydelser”, hvilket vil styrke retssikkerheden ved besøgene.
Det vil binde ca. 100 fuldtidsbetjente og gad vide, om det ikke vil give anledning til, at justitsministeren hæver øjenbrynene og henvender sig til fødevareministeren og anmoder om en mere urban tone ved besøgene.
Dette fortæller amerikanerne om!
PRRS, Mycoplasma og Influenza er de sygdomme, som de amerikanske svinedyrlæger fokuserer på for tiden. Der arbejdes målrettet på at få klassificeret PRRS status i besætningerne (Lowe et al. 2012) og senere få lavet område saneringer (Becton et al. 2012), hvilket der også arbejdes med i Danmark. I de seneste par år har amerikanerne også erkendt at velfærd og medicinforbrug er emner de må forholde sig til. I den forbindelse tager de ved lære af Danmark på både godt og ondt.
Uanset om vi har med luftvejs- eller diarré-infektioner at gøre, er den interne smittebeskyttelse af vigtig karakter. Gangarealer indeholder store mængder smitstoffer efter fravænning og salg af grise. Det er vigtigt, at fodtøjet skiftes eller vaskes, før man går tilbage til staldene. F.eks. er det en dårlig idé at tjekke faringer i samme fodtøj, som blev brugt under fravænningen, da PRRS virus kan tilbagesmittes (Thompson et al. 2012). Et andet smitstof, som vi skal være særdeles påpasselige med, er bakterien Brachyspira hyodysenteriae (svine dysenteri), som anses for et genopstået problem i USA (Duff et al. 2012). Bakterien kan overleve i miljøet i 60 -70 døgn ved 5-7 ° C. Transport koordinering, især af slagtesvin, pH > 8 og temperaturer > 30 ° C vil bekæmpe bakterien (Schwartz et al. 2012).
Opnå forbedrede produktions parametre ved at minimere risikoen for kombinationen af sygdomme. Amerikanske undersøgelser viser, at kombinationerne af følgende sygdomme giver et væsentligt tab pr. gris: PRRS + Influenza (10,41 $), Mycoplasma + Influenza (10,12 $) og PRRS + Mycoplasma (9,69 $) (Haden et al. 2012). Har man enten PRRS eller Mycoplasma skal disse håndteres via vaccination af smågrise. Influenza håndteres ved vaccination af søer og deraf råmælksantistoffer. Influenza vaccination af smågrise forekommer yderst sjældent.
Fravænningsalderen har stor betydning for tarmens modstandskraft overfor colibakterien. I USA fravænnes grise ned til 16 dages alderen. Sammenlignes tarmene på 16 dage vs. 20 dage gamle grise, er det tydeligt, at grise på 20 dage har færre sygdomsmæssige forandringer i tarmen og dermed er de mere modstandsdygtige overfor de tarmsygdomme de møder i klimastalden (McLamb et al. 2012). I vores stræben efter at lave flere og bedre grise, er der således ingen grund til at gå på kompromis med lovkravet om 21 dages fravænningsalder. 
Finansiel risiko er synonymt med dyrenes sundheds risiko (Thomsen 2012). Vi bør fokusere på de grise, som har den største risiko for at blive syge f.eks. mindste grise ved fravænning. Fodring af grise i klimastaldene kan opdeles i tre faser: start – transition – slut. Høj risiko dyrene (= mindste grise) skal have ekstra opmærksomhed og blive længere tid i start fasen, hvor de får en optimal fodersammensætning. Høj risiko dyrene skal have dobbelt så meget opmærksomhed som lav risiko dyrene. Ved at klassificere grupper af dyr i ”høj” og ”lav” risiko dyr har vi allerede en indikator for dødelighed og sygdomsforekomst i den gældende gruppe.
Fremtiden - er I klar til at forsørge 9. milliarder mennesker i 2050? Det er en udfordring, som vi alle står overfor i den kommende fremtid. Med videnskab, velfærd og økonomi som fundamentale elementer i vores rådgivning vil vi bidrage til en moderne fødevareproduktion, som kan brødføde verdensbefolkningen nu og i fremtiden!
”For 25 år siden blev landmænd bedt om at være forretningsmænd, nu minder vi landbrugets forretningsmænd om, at de skal være landmænd igen” (Thomsen 2012).
Pattegrisedødelighed (2)
Langt størstedelen af grisene, der dør i løbet af diegivningen, afgår i løbet af de første 3 levedøgn, hvoraf en meget stor andel aldrig når at optage råmælk. Problemet er svagfødte undervægtige grise (<800g), der ikke har energi til at die eller kræfter til at udkonkurrere stikammeraterne (se figur).
For at reducere pattegrisedødeligheden er det derfor nødvendigt at tilbyde undervægtige grise ekstra opmærksomhed i form af energitilskud & varme. Med baggrund i forskningsresultater fra København og Californien har vi fundet formlen, der tilfredsstiller undervægtige grises særlige ernæringsbehov. Vi håber derfor at kunne afhjælpe høj dødelighed i højfertile besætninger.
Undervægtige grise skal derfor tilføres energi i form af:
- Indgivelse af korrekt formulering af fedtsyrer, laktose og væske
- Varmetilførsel (indespærring i hule én time ved opsamling til mindsteamme)
- Efter indespærring behøves ro til råmælksoptag de næste 24 timer
Nyhedsarkiv >> |
