Nyhedsbrev 2023 2. kvartal

 Kunsten at levere ”brændstof til En Formel 1 racer”

I andet kvartal oplever vi hvert år udfordringerne relateret til det overgemte korn, silotømning eller for andre kornindkøb fra foderstoffers restlagre. Mykotoksin er til stede og sætter sit præg på de højproduktive soanlæg. Afgiftningsmidler i form af såkaldte toksinbindere tilsættes året igennem de fleste steder med god effekt. Effekten af manuel toksinbinder tildelt ind mod faring giver mening ud fra de nyeste erfaringer med ”virkningsmekanisme” af netop toksinbindere. Man formoder de direkte hjælper soen igennem afgiftning og cellegenopbygning.

Brug af kornrens og kornhåndtering i indlagring er en disciplin af stadig vigtig karakter. Søerne har et stort biologisk potentiale for mælkeydelse, såfremt hun fodres sikkert. Bemanding bliver stadig sværere – derfor skal soen mere selv.

Sikre kornarter er også vigtigt. Brug af rug giver god biologisk mening, MEN kun hvis varen er i orden. Oftest er meldrøje-risiko en faktor sammenholdt med mykotosin.

Færdigfoder til soanlæg bliver mere og mere interessant ud fra et ydelsesperspektiv. Enkelte foderproducenter har fået lært lektien med at styre formaling ind i pelleteringsprocessen, således vi nu sikkert kan køre soanlæg på RENE PILLER. Varmebehandling af korn giver mening overfor jordbundsbakterier og reduktion af gær, samt fremmer fordøjelighed.

Kræfterne skal fokuseres på at optimere en fodring og et foderanlæg, der leverer høj mælkeydelse (derfra de mange samtaler om restløs fodring, pH, mælkesyrebakterier og sund flora). Farestalden passer næsten sig selv, løbeafdelingen har succes og den faldende kvalitet i bemandingen synes ikke problematisk i samme grad.

Polte og soholdbarhed

Med et genetisk potentiale for højere kuldstørrelse og kompetencen af protein-til-muskelkonverteringen i den moderne genetik, synes debatten om poltenes fysik ved løbning endnu en gang i vælten. Stigende kuldstørrelse er delvist korreleret til spækniveauer. Forklaringen er kort fortalt, at hormonet leptin med andre påvirker udskillelse af reproduktionshormoner positivt, hvilket bidrager til forløsningen af æg. Derfor skal spækkravene (15 mm rygspæk) for enhver pris opfyldes. Omvendt tillægger polten muskler, såfremt hun overforsynes med protein, hvilket kan kompromittere besætningens gennemsnitlige læg ved udgang, altså soholdbarheden. Nedenfor fremstilles grafisk de gældende overvejelser i figur 1.

• Den grønne er idealet: Hun er svær at lave, fordi det stiller krav til fodring mv. Hun får 18,5 levendefødte, og kan levere ét step ammeso i farestalden. I andet kuld får hun 20,5 levendefødte.
• Den orange er det sikre alternativ: Hun opnår nemmere 15 mm rygspæk med den højere alder, men hendes størrelse er kompromisset, da det kan sænke hendes holdbarhed.
• Den røde er den overvægtige polt: Hun er fejlfodret med overforsyning af protein, og bliver muligvis ikke gammel. Hun leverer dog en fornuftig kuldstørrelse, fordi hendes alder sikrer optimalt spæk.
• Den anden røde er den ”gammeldags” polt: Hun er for ung til optimalt spæk, og hun leverer en lav kuldstørrelse, men til gengæld et langt soliv.
• Den gule er polten vi oftest ser: Hun mangler lidt spæk og leverer derfor ikke det fulde kuldpotentiale, men til gengæld holder hun et middelmådigt soliv.

Figur 2 viser de højest produktive besætninger for 2022 målt på fravænnede grise/årsso.

I grafen fremstilles kuldstørrelse for 1. lægs faringer overfor besætningens gennemsnitlige læg ved udgang og således et mål for soholdbarhed.

Kausale eller korrelerende forhold er ikke efterkontrollerede, men figuren antyder, at højere kuldstørrelse ved 1. læg giver større sandsynlighed for at overleve. Jagten på et fuldt udnyttet avlspotentiale for kuldstørrelse synes derfor umiddelbart ikke at forulempe soholdbarheden. Men vejen dertil er vigtig. I begge ender af det mindre gode resultat og det absolut høje 1. lægs-faringsresultat, har enkelte lav alder ved udgang. Derfor er landmandskundskaben afgørende og jagten på ”sikkert spæk” er hermed sat ind.

Medicinopgørelse - HyoMedic 2022

Medicinopgørelser fra 2022 er nu klar. I tabellen herunder ses fordelingen af udskrevne veterinære præparater til sohold med 30 kg produktion.

Bemærk autovacciner og vacciner på dispensation desværre ikke er med i opgørelserne. Det samme gør sig gældende for jern og andre ikke-receptpligtige produkter. Der er ikke taget hensyn til sundhedsstatus. Særligt besætninger med PRRS vil opleve, at deres vaccineudgifter er højere end gennemsnittet.

Priserne er efter rabat (30%).

Bemærk at der er tale om fraktiler. Eksempelvis er 10% laveste kr. pr. årsso en angivelse af, at 10% af besætningerne er under 545 kr. i alt pr. årsso.

Linjerne skal læses hver for sig, dvs. det er ikke nødvendigvis samme besætning som ligger i 10%-fraktilen på alle nøgletal.

Det ses, at gennemsnittet bruger 820 kr./årsso, hvoraf den største post er vacciner til afkom. Langt de fleste grise er vaccinerede mod PCV2 og Mycoplasma, hvilket koster ca. 7,5 kr. pr. gris, dvs. ved 35,5 grise pr. årsso er det 266 kr. Hertil anvender flere og flere Lawsonia-vaccine, som koster ca. 4 kr./gris, dvs. 142 kr. Dermed i alt 408 kr.

En detaljeret opgørelse over fordelingen af forbrug kan rekvireres ved dyrlægen. I rapporten fremgår besætningens forbrug i 2022 og 2021.

Obduktioner og model ”Remote Eye”

Med fokus på at kunne dække bredere, har vi i HyoVet stillet skarpt på muligheden for at udføre obduktionsarbejde via telefonen i samarbejde med personalet i stalden via ”Remote Eye”. Remote Eye er en app, der gør det muligt at filme, mens personalet obducerer. Samtidig kan dyrlægen tage billeder af det filmede og tegne på disse billeder for forklaring af observationerne samt til instruktion af obduktionen.

Alt der kræves er, at I henter Remote Eye app’en i App Store eller Google Play. Der findes et link til dette på vores hjemmeside www.hyovet.dk under fanen ”Support”.

Vi glæder os til at uddanne jeres personale yderligere via obduktions(sam)arbejde. Læring og forståelse er ofte bedst i en proces hvor man selv får ”beskidte fingre”. 😊

Spørg din dyrlæge i forbindelse med besøg for mulighederne og instruktion i brug af værktøjet samt basal obduktionsteknik.

Medicin- og kastrationskursus – er vi opdaterede

Husk, at alle nye medarbejdere skal gennemføre det lovpligtige medicinhåndteringskursus samt kursus i lokalbedøvelse ved kastration, såfremt medarbejderen udfører kastration eller behandlinger af grise. Der er mulighed for afholdelse af kursus på gården ved minimum 8 deltagere. Du kan skrive dine medarbejdere op til kursus på vores hjemmeside www.hyovet.dk under fanen ”Medicinkursus”.

Læs nyhedsbrevet i PDF her.