Nyhedsbrev 2025 1. kvartal

Negativitet er der nok af – mange samtaler handler ofte om forhold omkring landbruget i stedet for direkte om landbruget selv og dets udvikling. For udvikling pågår hele tiden, og opgaver løses samtidig med en målbar stigende effektivitet.

For 10 år siden kunne landstal for produktivitet på sobedrifter opgøres til

31,4 fravænnede grise/so og 21,4 % total pattegrise dødelighed. Sodødelighed 11,4 %.

I HyoVet aflæser vi jeres 2024 tal til over 37 grise fravænnet pr. so og 20,4 % total dødelighed. En produktivitetsudvikling på næsten 20 % på 10 år. Sodødelighed 14,1 %. Den post får vi også løst i fællesskab.

Slagtesvinene leverede for 10 år siden 936 gram daglig tilvækst og et foderforbrug på 2,70 fe/kg tilvækst. I dag krydser vi 1100 gram daglig tilvækst og går under et foderforbrug på 2,60 Fe/kg tilvækst. Ornekontakter og Immunokastration viser vejen for resultater nede omkring 2,35 fe/kg tilvækst.

Medarbejder skaren er roteret ad flere omgange og internationaliseret. Et team af flere nationaliteter er godt for samtalen på engelsk over frokosten. En ”mono-kultur” kan ende på eget modersmål og enklaver. Pasningsmodeller og staldindretning har tilpasset sig de kulturelle og uddannelsesmæssige forhold for medarbejdere i landbrug. Sætter vi noget billedbehandling i gang til diagnostik af dårlige dyr i sygestier via telefoner, kan vi også med stolthed skyde brystet frem og udbryde – vi implementerer også som erhverv Kunstig Intelligens.

Til sammenligning har byerhvervenes produktivitet KUN været 1,3 % pr. år og siden 2015 har produktivitetsudvikling i det Offentlige ikke kunnet måles (Dansk Erhverv). Landbruget omstiller sig hele tiden, og de store landvindinger målt op i procent tåler gerne sammenligning til de nationale sammenligninger. Vores store udfordring er til stadighed erhvervsmæssig hold af dyr i et urbaniseret samfund med disneyficeret kæledyrshold.

Flad foderkurve for drægtige søer indtil faring

(af Anja Varmløse Strathe, Lektor Københavns Universitet)

SEGES Innovation har testet hvordan en flad foderkurve (2,8 FE/dag) fra dag 84 i drægtigheden versus en stigning til 3,5 FE/dag påvirker pattegrisenes fødselsvægt. Man fandt ingen negativ effekt på fødselsvægten ved at køre med den flade kurve helt fra dag 28 i drægtigheden, hvilket viser, at 2,8 FE/dag er nok til at dække soens behov til fostervækst. Til gengæld sås det, at søerne, der gik op på 3,5 FE/dag, øgede deres vægt men ikke rygspæktykkelse frem mod faring. Det, at søerne blot lægger ekstra på deres egen krop frem for at øge fostrenes vækst, understreger at søerne først og fremmest prioriterer næringsstoffer til fostre, og hvis der så er overskud, lægger hun det på sin egen Krop.

Vi mangler dog viden om, hvor vidt den flade foderkurve kan have en negativ effekt på soens yverudvikling og dermed den efterfølgende mælkeproduktion. Yveret kan opdeles i to dele: 1) parankymvæv, som er den funktionelle del af yveret, hvor selve mælke produceres og mælkekanaler, og 2) stroma, som blandt

andet består af fedt, muskler, bindevæv og blodforsyning til yveret.

Indtil slutningen af drægtigheden består størstedelen af yveret af fedt, men fra den sidste tredjedel af drægtigheden og frem mod faring sker der en øgning af det mælkeproducerende parankymvæv på op til 200%, mens der samtidig sker en reduktion i fedtet med ca. 70 %. Man skifter altså fra at have et yver primært bestående af fedt til i stedet at have et yver med en meget stor andel af protein, hvilket er årsagen til, at man godt kan være bekymret for, om brugen af den flade foderkurve hæmmer yverets udvikling frem mod faring og dermed den efterfølgende mælkeproduktion.

Man kan altså spekulere i, om man ved brug af en flad foderkurve skal øge forsyningen med protein og aminosyrer, for at undgå dette. Dette kan også være et problem i besætninger, hvor søerne flyttes sent ind i farestalden, og derfor er på en lav proteinforsyning indtil få dage før faring.  I praksis er der også flere, der har eksperimenteret med at give et ekstra tilskud af sojaskrå oven på soens foder den sidste uge før faring, og de melder om, at man får søer med meget større yver, hvilket giver fin mening, da sojaskråen kan bidrage med protein og aminosyrer til at opbygge den mælkeproducerende del af yveret. Det vides dog ikke om soen reagerer på at få ekstra aminosyrer eller blot ekstra kvælstof, og der er derfor brug for ny viden om hvad søerne har brug for til den optimale yverudvikling i sen drægtighed for at sikre mælkeproduktionen.

L-arginin - hvad er potentialet?

L-arginin er en aminosyre, som fremmer udvikling af nye blodkar i f.eks. børen, moderkager og yver og desuden øger blodgennemstrømningen i disse væv, og teorien er derfor, at tilsætning af L-arginin til soens foder potentielt kan øge fødselsvægt og mælkeproduktion. Der er lavet en del udenlandske studier med L-arginin, hvor kuldstørrelsen hos søerne er forholdsvis lav sammenlignet med kuldstørrelsen hos de højproduktive søer i Danmark.

Der er kun lavet et mindre forsøg på danske søer. Nogle studier, hvor søerne er blevet tildelt ekstra L-arginin i tidlig drægtighed, hele drægtigheden eller i midt og sen drægtighed, viser, at L-arginin øger den tidlige overlevelse af fostre, og man får dermed en højere kuldstørrelse og kuldvægt ved faring. Den højere kuldvægt er dog udelukkende et resultat af flere fødte grise, og den individuelle fødselsvægt påvirkes altså ikke.

Soens drægtighed kan opdeles i tre dele. Det har længe været kendt, at der sker en stor øgning i fostrenes vækst i den sidste tredjedel, men først for nyligt er der kommet fokus på, at der i midten af drægtigheden er en høj vækst hos fostrenes moderkager (placentaer).

En potentiel anvendelse af L-arginin kunne altså være målrettet tilsætning til foderet i midt drægtighed for at understøtte og booste udviklingen af moderkagernes blodforsyning og dermed tilførsel af næringsstoffer, som måske kan øge fostrenes vækst og dermed fødselsvægt.

Der kunne måske også være potentiale i at tilsætte L-arginin til soens overgangsfoder, for at øge blodforsyning til børen og yveret, hvilket måske kan give hurtigere faringer og bedre mælkeproduktion. Vi mangler dog forsøg foretaget i større skala på højproduktive søer, for at bestemme præcis om L-arginin har en positiv effekt på disse søer, hvornår L-arginin er fordelagtigt at tilsætte og hvilken dosis, der skal anvendes.

Medicin- og kastrationskursus – Flere kursusmodeller mulig

Husk hinanden på at få nye medarbejdere igennem det lovpligtige medicinhåndteringskursus samt kursus i lokalbedøvelse ved kastration, såfremt medarbejderen udfører kastration eller behandlinger af grise. Der er mulighed for afholdelse af kursus på gården ved minimum 8 deltagere. Du kan skrive dine medarbejdere op til kursus på vores hjemmeside www.hyovet.dk under fanen ”Medicinkursus”. Vi oplever til stadighed, det gavner arbejdet i ejendommene med en ordentlig grundig introduktion til det daglige behandlingsarbejde.

Læs nyhedsbrevet i PDF-version her.