Nyhedsbrev 2025 3. kvartal23.09.2025
”Fremtidens svinedyrlæger ude af syne”
Vores Ph.d.-studerende dyrlæge Kasper Pedersen har et års tid endnu sin daglige gang på KU SUND (tidligere Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole) ved siden af praksis arbejde. Han melder om den første dimitterende årgang nogensinde, hvor IKKE én eneste flager interesse for svine-erhvervet. Som noget nyt melder flere sig direkte under fanerne som nyuddannede hos Danmarks største arbejdsplads for Dyrlæger - Fødevarestyrelsen.
HyoVet har altid haft sin grundmodel i at modtage og uddanne ny-udlærte dyrlæger. Derfor er denne tørke bekymrende. Vi tilbyder nu praktikforløb med ophold og indkvartering samt undervisnings-bidrag i slutfasen på studiet. Foulum bliver nok ikke den løsning, man forventer sig til klinisk praksis. Det høje karaktergennemsnit og med kun 2 elever optaget via kvote 2 giver det anledning til flere meget dygtige studerende uden interesse i landbrug.
HyoVet har derudover engageret os i Pia Heiselbergs afdeling på KU SUND med speciale i svinesygdomme. Vi skal levere besætninger til speciale opgaver, bidrage med praktikforløb og være faglig support på de forhåbentlig kommende studerende med interesse i vores fagområde. Vi håber I vil tage godt imod gæster fra KU SUND, når chancen byder sig.
"Overvejelser for fremtiden – hvis DC har tænkt sig at levere tysk notering”
Vaccination mod ornelugt
Flere og flere soproducenter har overvejelser omkring at få en dansk aftager, såfremt DC’s revolution er af længere varende karakter. Dertil kommer så step 2 i debatten, kastrationsophør, hvilket ligger mange soproducenter på sinde.
Improvac er et alternativ til kirurgisk kastration, hvor grisene vaccineres for at undgå ornelugt. Indtil anden vaccination vokser immunokastrater som ornegrise, hvilket giver høj tilvækst, god foderudnyttelse og høj kødprocent. Efter 2. vaccination ændrer deres egenskaber sig gradvist og minder mere om so- og galtgrise, blandt andet ved et lidt højere foderforbrug.

Fra vaccination nummer 2 (lodret grøn linje) ændrer grisen tydeligt egenskaber i retning mod galtgrisen. Det fremgår fra undersøgelser med vaccinationstidspunkt og vækstegenskaber, og der skal således arbejdes med at ’time’ sidste vaccination og levering af hurtigløbere.
Grisenes testikelstørrelse har været nævnt som en model for at studere ”orner” fra korrekt vaccinerede grise. I et pilotstudie lavet af Zoetis fremgår det, at de to grupper lægger sig ind over hinanden på størrelser, så en reel streg i sandet kan man ikke trække. Farve på testikler er brugbart. Ugen efter 2. vaccination går testikler fra at være højrøde til at blive blege og grisenes adfærd ændrer sig markant.
Optimering efter produktions- og afregningsforhold

Vores erfaringer med Improvac:

I sobesætningerne har vi positive erfaringer med kastrationsophør. Men det skal kobles med viljen til at arbejde med manuel forsyning af råmælk.
1Gickel et Al: Carbon footprint of immnocastrated male fattening pigs compared to entire males, gilts, and surgically castrated
Medicin- og kastrationskursus – flere kursusmodeller muligt
Husk hinanden på at få nye medarbejdere igennem det lovpligtige medicinhåndteringskursus samt kursus i lokalbedøvelse ved kastration, såfremt medarbejderen udfører kastration eller behandlinger af grise. Der er mulighed for afholdelse af kursus på gården ved minimum 8 deltagere. Du kan skrive dine medarbejdere op til kursus på vores hjemmeside www.hyovet.dk under fanen ”Medicinkursus”. Vi oplever til stadighed, det gavner arbejdet i ejendommene med en ordentlig og grundig introduktion til det daglige behandlingsarbejde.

Orme vandring i polte
Der er konstateret kliniske tilfælde af ormevandring blandt polte omkring løbning. De kliniske tegn er forenelige med sporadisk hoste, diarre on/off og vigende ædelyst. Infektionen kommer typisk til syne i poltens forbrunst hvor hun er ”åben” for infektioner.
Udfordringerne har i adskillige besætninger betydet dårlige brunster og vigende kuldstørrelser.
HyoVet anbefaler ormekur af polte både ved frigivelse fra karantæne og igen ved Altresyn-stop.
En ny blodprøvetest kan screene din besætning for problemet. Spørg din dyrlæge for udredning ved næste besøg.

HyoVet Specialpraksis for Svinesygdomme Jens Strathe 2947 5255 / Klaus Pedersen 2012 4855 Henriette Guldberg 2362 5255 / Simon Smed Sørensen 6155 2055 / Patricia Gregersen 4020 5255 Marie Søgaard Jensen er på barsel / Bonnie Hoelstad er på barsel
Læs nyhedsbrevet i PDF-Version her
Nyhedsarkiv >> |