Nyhedsbrev 2026 1. kvartal17.03.2026
Nyhedsbrev 1. kvartal 2026
Kontor: tlf. 86 69 00 57 | Kontortid: 8-14
Kære kunder gennem mange år.
Der blæser nye vinde over HyoVet. Som I sikkert allerede har læst, har vi valgt at fusionere med Porcus. Det handler om at blive langtidsholdbare og sikre en stærk stemme i branchen såvel som politisk. Fortsat faglig ordentlig service og flere kundemuligheder er en målsætning. Et af dem vil I allerede kunne se på bagsiden.
Vi fusionerer ikke for at geare ned. Vi drømmer stort sammen med Porcus og håber, I forsat vil være glade for vores hjælp i det daglige.
Holdet er blevet meget større, men vores måde at være dyrlæge på ændres ikke. Vores fremtidige fælles fokus er ikke ændret, vi ønsker at være dansk svineproduktions foretrukne rådgiver.
Som noget nyt for os kommer der langt om længe et Årsmøde. Javel! Derfor vil vi blive utrolig glade, hvis I for første gang vil deltage. Det er et kæmpe arrangement i Messehal C i Fredericia d. 7. maj – det hører I mere om, men ambitionen er klar - vi skal være over 1.000 svineproducenter 😊
Sidst men ikke mindst er det vores store håb, at den kraftige og unuancerede kritik af dansk landbrug og i særdeleshed dansk svineproduktion forstummer. Vores svinevalg er ret klart – tilsammen er vi verdensmestre! Forbedring er mulig, men vi tror på projektet og arbejder stolt i støvlerne med opgaven hver dag.
Hop venligst ind på Facebook og find Porcus – en let måde at blive opdateret på!
Opgørelse over produktivitet sohold 2. halvår 2025
Ved udgangen af 2025 var der 212.223 søer fordelt på 212 sohold i kundeporteføljen. For perioden med 2. halvår 2025 deltager 79 % med kunder med søer med baggrund i validerede data.
Data kommer fra enten PigVision eller Cloudfarms. Det gennemsnitlige sohold er på 1220 søer i denne runde af opgørelse. I tabellerne fremgår gennemsnitstal fra tidligere år, således udviklingen kan følges.
Hver besætning placeres i forskellige rækker. Dvs. besætninger, der er blandt de 10% bedste, hvad angår fravænnede grise pr. årsso, ikke nødvendigvis er blandt de 10% bedste, hvad angår totaldødelighed.
Tallene er angivet som fraktiler. Det betyder, når tallet i bedste 10% for frav. / årsso er 41,9 grise, skal der fravænnes mindst 41,9 grise / årsso for at indgå i denne kategori.
Rapport over egne produktivitetstal som benchmark til HyoVet-gennemsnit, kan rekvireres via dyrlægen. I gennemsnit fravænner kunderne 38,6 grise/so for 2. halvår 2025.
En markant stigende produktivitet!
For hele 2025 er der fravænnet 1,4 gris pr. årsso mere sammenlignet med hele 2024. Det fremhæves, at det er tilnærmelsesvis de samme kunder, der er med i datasæt – og stigningen forklares således ikke af nye kunder eller lignende.
Dødeligheden er ligeud 12,1 % for 2025 i farestalden i forhold til 12,8% i 2024. Dette påvirker naturligvis grise pr. årsso positivt. Udmalkning af råmælk og tildeling til små/svage grise kan være én af forklaringerne her. Desuden driver genetikken også denne forskel.
Levende fødte pr so er steget fra 18,9 til 19,3 grise.
Der er 50 ud af de 136 sohold, der fravænner 40,0 grise eller flere. Til sammenligning var der i 2024 blot 21 sohold, der fravænnede mere end 40,0 grise. I 2023 var det alene 7 sohold, der evnede denne toppræstation.
Sodødelighed
Tal for sodødelighed med på oversigten. Det ses at gennemsnittet ligger med en sodødelighed på 13, 7 % i 2. halvår 2025. I 2024 var tallet 14,1 %. Her er der desværre ikke sket den store udvikling. Der er 28 besætninger, som ligger med 10% eller lavere sodødelighed. Tallet for 2024 var 24 stk.
- For at være blandt de 25% bedste, skal sodødeligheden være 10,6% eller derunder
Landsgennemsnittet (SEGES) for sodødelighed for 2024 lå på 14,4%.
Genetik
Data er ikke renset for genetik – dvs. alle kunder med pålidelig, tilgængelige data er med i opgørelsen. De fleste kunder benytter Danavl-genetik, hvilket selvfølgelig driver en parameter som frav/årsso. Topigs er også repræsenteret i få besætninger - disse ligger alle med de laveste sodødeligheder.
Anlægsudnyttelse
Vi oplever forbedrede anlægsudnyttelser, samtidig med at lavere dødelighed og zinkfri fravænning er en virkelighed. Den raske gris er succes formular til at udnytte anlæg og samtidig få en flot klimastaldseffektivitet. Vi ved godt, prisen er kommet via stor vaccinationsindsats. Men den grundlæggende model med at skabe flere liv at ”dividere med” reducerer nul-punkt til enhver tid.

Erfagruppe Pigs dont lie - Herning
Læs Nyhedsbrev i PDF her
Nyhedsarkiv
Nyhedsarkiv >> |