Nyhedsbrev 2012 4. kvartal21.12.2012
Nyhedsbrev 4. kvartal 2012
Produktivitetsfremgang i Hyovet sobesætninger 2012
MRSA igen igen!
Ingen bør naturligvis kunne blive syge af at varetage den daglige pasning af grise. En nylig tv-udsendelse om emnet på DR-1 var uden konklusion. Vi vil igen gøre opmærksom på, at MRSA står for ”Methicillin-resistent Staphylococcus aureus”. TV-lægen omdøbte Methicillin-resistent til multi-resistent. Lad os fastholde definitionerne, også selvom de er mindre un-derholdende.
MRSA er ikke i sig selv mere alvorlig end andre stafylokokker. En rask person har lille risiko for at blive alvorligt syg af stafylokokker, men bakterien kan af og til medføre generende betændelser, som for eksempel bylder og børnesår. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, kan få alvorlige infektioner, eller en rask person kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syg, for eksempel i forbindelse med en operation.
Nuværende anbefaling på området er således:
• Skift tøj, vask hænder grundigt, tør i papirhåndklæde, brug evt. håndsprit
• Hav et rent sted til dit private tøj. Hvis du er rask, sker der ingenting!
P.s.: Der er i skrivende stund lægemidler under udvikling til behandling af MRSA, der er 3000 gange mere potente end i dag anvendte lægemidler.
1. Praktisk udformning af nyt veterinærforlig indgået mellem Folketingets partier.
Øget besøgsfrekvens i 2013, idet vi skønner, at 12 årlige besøg er nødvendig for at overholde den nye ordinationsramme på alle besætninger.Tildeling af Gul-kort indebærer en fordobling af besøgsfrekvensen. Der kommer et udspil angående laboratoriemæssig verificering af stillede diagnoser.
2. Medicinhåndteringskursus
Alle medarbejdere, der ikke har passet grise i mindst 6 måneder forud for den 1. februar 2007 skal have gennemgået et medicinhåndteringskursus for på lovlig vis at have mulighed for at behandle grise.
Vi har tidligere lavet medicinhåndteringskurser online med praktisk kursus i besætninger. Vi må konstatere, at det er blevet en uoverkommelig opgave at gennemføre den teoretiske del online. I lyset af dette har vi besluttet at lave 1 dags medicinkursusforløb én gang i kvartalet.
Næste kursus bliver medio februar 2012. Forhåndstilmelding modtages af vores sekretær på 89 69 00 57 med angivelse af Navn, CPR-nummer og besætningstilhørsforhold.
HyoVet Specialpraksis for Svinesygdomme
Hobrovej 60, Bigum 8830 Tjele
Kontor 8669 0055 / K.E. Navntoft 2010 5255 / Jens Strathe 2947 5255 /
Klaus Pedersen 2012 4855 / Helle Jessen 6172 5255 / Pia Heiselberg 4020 5255
www.HyoVet.dk
Nyhedsarkiv >> |