Nyhedsbrev 2014 4. kvartal

Chlamydia

„Måske en vammel reproduktionsudfordring“

I dette efterår er der talt om Chlamydia som årsag til manglende drægtigheder.

VSP har afsat betydelige midler til undersøgelse af inficerede besætninger. Chlamydia er påvist i frisktappet ornesæd og menes at være følsomme overfor antibiotikagruppen Aminoglykosider, men det omgæres fortsat med stor hemmelighed, hvilke antibiotika, ornestationerne tilsætter sædfortyndingsvæsken.

Vi havde gerne set, at man med ornesæd havde forsøgt at smitte Chlamydiafrie dyr for derigennem at godtgøre, om det er en reel smittegang, idet vi har forventning om, at svineproducenter køber sæd, der er frie for sygdomsfremkaldende agens.
 

Hollandsk hygiejnemodel

Hollandsk besætningsbesøg og dialog med DVM Rudolf Raymakers“The Swinepractice” Someren, NL.

En stigende forekomst af MRSA og ESBL tilfælde siden år 2000 og en tidligere europæisk førsteplads inden for forbruget af veterinært antibiotika er historien bag de nuværende tiltag i Holland for at reducere forbruget af antibiotika. I forhold til det opgjorte forbrug i 2009 var målet i 2011 en 20 % reduktion og i 2013 en 50 % reduktion. Uden en yderligere debat omkring opgørelse af antibiotikaforbrug og sammenligning mellem lande indenfor Europa præsenteres her hovedpunkter i den hollandske hygiejne model. 

Succeskriteriet er en produktion af smågrise eller slagtesvin, hvor risikoen for sygdomsudbrud minimeres ved hjælp af strikte regler for management: 

1. Praktisere sektionering
Er afgørende for at kontrollere smitstoffer og de endemiske sygdomme indenfor besætningen. Sektionering starter allerede på kuldniveau, hvor der ikke praktiseres kuldudjævning på størrelser. Et overskud af grise flyttes først til en ammeso efter 12-24 timer for at sikre råmælksforsyningen, og de førstefødte mærkes op til dette. Kuldopdelingen på stiniveau samt alt ind/alt ud -drift fastholdes i klima- og slagtesvinestald.

2. Øge hygiejneniveau
I farestalden er støvlerne smittespredere, og der er derfor ingen adgang for personalet ind i farestierne! Alt vedrørende foder og vand reguleres fra gangen og er det i særtilfælde nødvendigt at træde ind i farestien benyttes engangsstøvleovertræk.  
Alle stalde vaskes, desinficeres og udtørres. Indenfor besætningens forskellige afdelinger er der skift af redskaber, tøj og fodtøj visualiseret med farvekode.

3. Undgå infektiøse dyr
Opsamling af sultgrise og opsamling af mindste grise ved fravænning praktiseres ikke. Disse grupper anses for at være potentielt infektiøse dyr, sammen med nyfødte grise under 900g.
 
 

4. Øge grisens modstandskraft
Målet er at mindst 75 % af grisene ligger ved egen so. Den første reelle håndtering sker først på dag 3, hvor nålefri indgivelse af jern praktiseres. 24 dage er et minimum for fravænningsalderen. Det er muligt at undlade kastration i Holland, hvilket ydermere øger grisens modstandskraft.

Fremtidsperspektiver for sundhedsudfordringer i svineproduktionen

Med de alt for dystre prognoser for 2015 føres tankerne uvægerligt i retning af kyllingeproduktion, hvor faldende marginaler hele tiden udfordrer et produktionssetup.

Det har nu igennem flere år været nødvendig at skabe produktionssikre grise igennem øget vaccinationsindsats. Derigennem har et eftertragtet produkt kunne etableres selv ud fra lav sundhedsstatus. Men med små marginaler synes denne øvelse at blive besværet, hvis et ordentligt primært dækningsbidrag skal kunne opnås.

Hvilke tanker for sundheds forbedring i disse tider:
 

1. Har man lav sundhedsstatus og finansielle kræfter bør nuværende krise måske være startskuddet til en ny besætning = total sanering.

2. Har man flere typer af lungelidelser og eks. PRRS virus i sin besætning burde nuværende krise også give anledning til en delsaneringsovervejelse, hvor PRRS og Mycoplasma saneres ud og derigennem letter arbejdet med de øvrige luftvejssygdomme.

3. Kan man med mindre ombygninger etablere mere sektionering af staldområder, eksterne drivgange osv. kunne det være muligheden at overveje for at fremme sundhed uden vedblivende vaccinationsindsats.

For Salmonellaindsatsen sker der yderligere fokusering særligt fra tyske aftagere af grise. Danske grise har en relativ for høj forekomst af Salmonella, hvilket tyske slagterier i højere grad straffer tyske leverandører af slagtesvin for.

Budskabet er således en reduktion af smittebærer fra danske leve-randører og det afkræver fokus på:

1. Hygiejne mellem aldersgrupper
(i.e. støvleskift, separat brug af redskaber, minimeret sammenblanding af grise og foderskift i grisens opvækst uden diarréudvikling, evt. Koblet med syretilsætning i foderblandinger).

2. En fokuseret indsats på minimeret flytning af kuld i farestalde, bedre råmælksopstart og mindre indtræden i stier på tværs af forskellige aldersgrupper i samme støvler.

Krav til sundhed og Salmonella kommer – men det kan også blive en løftestang for en populær vare til afsætning i et ellers vanskeligt marked.

HyoVet ønsker en glædelig Jul samt et Godt Nytår!