Dansk English
Søg

Nyhedsbrev 2015 2. Kvartal

22.06.2015

Rødt kort

Tyskerne har også fået deres udfordring med hensyn til Fødevareminister, dog hverken en Radikal eller Socialdemokrat.


Fødevareministeren går her mere radikalt til værks, idet sædvanlig forbrug på 3 Euro pr. indkøbt gris nu udløser et „rødt kort“ med krav om handleplaner for at nedbringe antibiotikaforbruget. Danske eksportører af grise kan komme i den situation, at det kun bliver højstatus dyr, vi kan afsætte til Tyskland, hvorfor vi må beholde grise med lav status hjemme.

 

Derfor ser det ud til, at det er nødvendigt at opjustere vores sundhedsmæssige status ved sanering/stringent sanering. I Frankrig er der lov for, at grise med Ap-infektion ikke må forlade ejendommen, hvor de er opfostret.
 

 

 

Kan produktionsprisen på smågrisene aktiveres i rådgivningen?

 

Samtaler med kreditgivere i disse tider kredser til stadighed omkring den vanlige parameter for sohold ” producerede grise per årrso”.

 

Flere ting synes påtrængende at kommentere, når et soanlæg med smågrise produktion skal evalueres i henhold til effektivitet og i henhold til effektivitet i forhold til andre produktioners sammenlignelige produktivitet. En samlet vurdering på produktionsprisen skal benyttes til at samle trådene på, hvorledes alle grise kan gøres billigere at producere uden at miste prisen på grisen.

 

 

Kan flere grise produceres i anlægget ved flere søer eller højere produktivitet?

  • Kan større vægt ved fravænning kompensere lidt færre liv?
  • Hvad er sundhedsomkostningen i forhold til tillæg?
  • Er den nuværende effektivitet for dyr i forhold til foder, pasningsomkostninger, mælkeanlæg eller   smågrisecontainere?

 

 

 

Flaskehals analyse er ofte et centralt sted at starte, når produktiviteten skal indrammes.

  • Forhold mellem søer og antallet af farestier
  • Variation på sokunder i HyoVet database viser forskelle mellem 3,5 søer/faresti og op til 4,8 søer /faresti
  • Ejendommens klimastaldsfaciliteter i forhold til normering
  • Pladser i forhold til nøgletallet 6,5 rotation pr. stiplads pr. år (4000 stipladser til en årlig produktion på  26.000 grise)
  • Producerede grise på årsbasis pr. faresti i ejendommen
  • Variation på sokunder i Hyovet database mellem 110 og 150 grise produceret pr. sti pr. år
  • Evnen til at skabe fravænningsvægt (daglig soydelse)
  • Variation på sokunder i HyoVet database på ejendomme viser for-skelle på 1,7 kg/so/dag til 3,0 kg/so/dag.
  • En so med en daglig soydelse på 2,5 kg/dag leverer 12 grise á 6 kg på 21 dage. Dietiden er ikke afgørende for den  samlede daglige soydelse/dag


 

 

Fasefodring af søer i farestald for at forøge fravænningsvægt (350-500 g/gris ved samme dietid).  Grise med faldende fravænningsvægt tenderer til at give faldende salgsprocent.

 
I en videre vurdering af fravænnede grise

  • Den samlede foderomkostning pr. gris og sammensætning af foderblandinger
  • Afgangsvægt og salgsprocent af fravænnede grise 
  • I HyoVet database fremgår salgsprocenter af fravænnede grise fra  88 % til 97 % (antal grise ud af farestald –  dødelighed – fra-sortering)

 

 

 

 

 

 

 

 

Pulsen på eksportmarkedet

 

I nuværende marked finder et stadig stort antal grise plads på bilerne ned over grænsen. Fokus for eksportbesætninger har i længere tid handlet om mængde til leverance og grisenes funktionalitet. Høj status har givet adgang til særlige områder. Specielt i det tyske marked melder der sig krav om sundhed ved ankomst og vedblivende i opvækstperioden. Tyske producenter er nu blevet indlemmet i et overvågningsprogram på forbruget af antibiotika. Antibiotika er stadig solgt af besætningsdyrlægen, men den tyske dispensation for dyrlæger med hensyn til at sælge medicin er varslet inddraget, såfremt et reelt fald i forbruget over de næste par år ikke realiseres.

 

 

Konsekvenserne er særlig rettet mod grise med lungesygdomme. Grise solgt med Ap-2 og Ap-6 skal gerne sælges vaccineret i klimastaldsperioden for at være produktionssikre i modtagelsen. Mycoplasma skal der som hovedregel altid være vaccineret imod. Grisene skal vaccineres mod Porcin Circovirus type 2 og helst med en valideret vaccine. Grisene må ikke være virus ustabile – særligt med henblik på PRRS. Derfor bliver løsningen mere og mere at vaccinere grisene mod PRRS eller sanere sohold, hvis beliggenhed tillader det.

 

Derfor synes banen at være kridtet op for højere status eller sunde grise igennem brede vaccinationsprogrammer, således grisene ikke risikerer at gå fra at være berømte til berygtede.

 

 

 

 

 


Nyhedsarkiv >>
Hyovet
  HyoVet I/S
 
Hagemannsvej 24
 
8600 Silkeborg
 
+45 86690057
Udviklet af landIT