|
|
|
|
|
|
|
|
Nyhedsbrev 2020 2. kvartal13.07.2020
Sundhedsstyring i op og nedadgående markeder
Med faldende notering i 2. kvartal 2020 synes debatten pågående mange steder om at beskære kapacitetsomkostninger i særdeleshed til sundhedsstyring af grisene. De "lavt hængende frugter" skal høstes, lyder meldingen.
In mente at øvelsen var intens i 2018 markedet på ryggen af et bedre 2017 - er det her på forsiden en bøn til at overveje, hvorledes 2019 har genopbygget mange af de samme sundhedsmodeller, fordi det gav faldende fremstillingspris gennem flere og sundere producerede grise.
Overvejelser om bedre funktionalitet på grisene skal måles kvantitativt, ie. højere salgsprocent til fuld pris af fravænnede grise eller lavere omkostning per kg kød produceret.
Overvejelser omkring sundhedsprogrammer bør implementeres på baggrund af kvartalsmæssige opgørelser af fremstillingspris (foder + personale + sundhed og udskiftning + energi og vedligehold + husleje i form af finansiering mv.). Bredere programmer sikrer kvalitetstillæg på restgrisebeholdningen. Kan gældende bemanding levere bedre pasning, fordi sygdomsudbrud ikke er en hyppig gæst?
Kan det gældende CHR-nummer udvikle sig til en efterspurgt vare pga. "track record"? Lige nu er debatterne mange og kører i retning af grønthøster metoden. Overvejelserne bør lyde på i bedste fald - at tilpasninger sker på baggrund af kvantificerede overvejelser.
Influenza up-date
Sammendrag fra veterinært speciale, dyrlæge Henriette Guldberg
Specialet dokumenterer i en bred undersøgelse under danske forhold, at polte og gylte bidrog til introduktion af Influenza-smitte i 10 sobesætninger, og at polte med Influenza-virus i slutningen af karantænen gav en øget risiko for virus-positive pattegrise.
Besætningernes karantæneforhold og strategi for immunisering af polte var del af problem-forståelsen, idet de ikke understøttede optimale forhold for at minimere risikoen for spredning af Influenza-virus i soholdet. Af problembesætningerne vaccinerede 3 ud af 5 besætninger ikke deres polte i karantænen.
Der bør være et øget fokus på smittebeskyttelse i karantænen generelt. Smittebeskyttelse der reducerer smitte både fra polte til sobesætning, men også reducerer smitte fra sobesætning/klimastalde til polte-karantænen.
Ved optimering af smittebeskyttelse og vaccination kan man kontrollere smitte med Influenza imellem karantæne, mennesker og sobesætning.
Risikofaktorer for introduktion og cirkulation af influenza i sobesætninger:
Influenza-smitte mellem besætninger via luften er omdiskuteret. Under eksperimentelle og besætningsmæssige forhold er Influenza blevet påvist i luftrum i op til 1,6 km væk fra en inficeret gård.
Et nyere studie viser en lav sandsynlighed for smitte mellem besætninger igennem luften. Derimod er flytning af grise mellem besætninger eller lande betragtet som en væsentlig smittevej.
Den interne og eksterne smittebeskyttelse har vist sig at have betydning for både akutte udbrud og fast cirkulation af Influenza.
Risikofaktorer med betydning for introduktion og cirkulation af influenza:
- Indkøbte polte
- Manglende karantænestald
- Direkte smitte fra mennesker syge med Influenza
- Manglende immunisering af polte
- Pattegrise (vedligeholder cirkulation af Influenza)
- Manglende fokus på intern smittebeskyttelse
- Hyppig eller kontinuerlig polteindtag til sobesætningen
- Besætningsstørrelse (jo større besætning jo mere Influenza)
Anbefalinger på baggrund af speciale og kendt litteratur:
- Forbedre smittebeskyttelsen i karantænen
- Kende virusstatus på poltene inden introduktion til soholdet
- Immunisering af polte i karantænen (diagnostik for subtype)
- Nedsæt frekvensen af polteindtag og batchstyring (alt ind/alt ud)
- Forbedre intern smittebeskyttelse (sektionering af stalde)
- Vaccination af medarbejdere
- Blitzvaccination af sobesætningen - vaccine beskytter mod pattegrise lungebetændelse og feber
Medicinhåndteringskursus
I henhold til den politiske nedlukning af landet har vi haft de lovpligtige medicinhåndteringskurser sat på hold indtil for nuværende.
Fremover tilbydes kurser á 2 modeller:
- En samlingsmodel geografisk lokalt i Jylland
- Et gårdkursus med mindst 8 tilmeldte på ejendomsniveau eller i kompagniskab med naboer.
Tilmelding til kurser foregår på hyovet.dk.
Dyrlæge Pia Heiselberg tilbage fra barsel
Vi kan med stor glæde melde Pia tilbage i arbejdstøjet fra 15/6 2020. Efter en veloverstået barsel ser vi frem til på ny at kunne tilbyde Pia rundt på besøgene i det kommende efterår.
Læs nyhedsbrevet i PDF-format her.
Nyhedsarkiv >> |
|
|
|
|
|
|
HyoVet I/S Hagemannsvej 24 8600 Silkeborg +45 86690057
|