|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nyhedsbrev 2021 3. kvartal30.09.2021
Nettet strammes
Nye krav til ordination af lægemidler til flokbehandling
Som praksis har vi vedblivende forsøgt at skabe konstruktive løsninger på de krav, der foreligger i henhold til lovgivning om brug af lægemidler i den danske svineproduktion. Løsninger, der imødegår hverdagens sundhedsudfordringer og samtidig evnen til at kunne håndtere tilsynsmyndigheder.
Nyeste skud på stammen er opdaterede krav til flokbehandling. For fremtiden skal "SPC" følges, hvilket omhandler lægemidlets godkendelse på diagnose (luftvejsdiagnose / tarmdiagnose eller ligefrem en specifik bakterie).
Dernæst krav til en defineret behandlingslængde OG dosisangivelse.
Som hverdagstænkning, må vi bevæge os mod forsimplede behandlingsmuligheder (et eller to lægemidler til flokbehandling på ejendomsniveau og en veldefineret behandlingsperiode).
På diagnosegrundlag har vi valgt at køre i 2 spor. De fleste ejendomme ville kunne opfylde brede behandlingsovervejelser via Smart Swap testen, der leverer testgrundlag for 7 forekommende sygdomme, og som fælles definerer "PRDC", et luftvejskompleks.
På flokbehandlingslægemidler specifikt godkendt på en tarmdiagnose har vi valgt gødningsprøven, der sigter mod lægemidlerne Lincospectin / Aivlosin og Neomay.
Et vedblivende lovkravstyranni må mødes med en stoisk ro og en oversigtsmodel for de nødvendige flokbehandlinger, der løser besætningens problemer samtidig med at være stringent i kontrol hensyn.
Sodødelighed - en debat fra mange sider
Lemmelidelser og aflivning
Der arbejdes for tiden intenst med at afhjælpe lemmelidelser i mange ejendomme, for derigennem at undgå uhensigtsmæssige tab af produktive (ofte) ungsøer til aflivning. Tematisk er poltens kvalitet ved løbning i fokus (vækst / klovslid / spækmål), og mineraler studeres i et kommende kontrolleret forsøg under Seges mht. effekten af organisk bundne mineraler. Få ejendomme arbejder pt. med systematisk klovpleje som vej til færre søer med lemmelidelser. En klovboks i løbe-/kontrolstalden med ugentlig beskæring af alle scannede søer på vej ud i drægtighedsstalden er den tænkte model.
Indtil videre ser modellen ud som:
- ½ arbejdstime / årsso som model for ugentlig gennemgang
- Sodødelighedsmål er en reduktion på 3%
Fodring
Selvdøde søer er problematiske og fylder mere i ejendommenes afgange end tidligere.
På vådfoderbesætninger deles overvejelserne i "anlæg med recirkulation eller restløs fodring".
De restløse anlæg styrer intenst på skubbevands pH (3,0) og ugentlig rengøring af tanke.
Recirkulationsanlæg ser på kontrol af pH (< 5,0), og der skal være fravær af gæring under henstand af foderprøve v. 20 grader i 24 timer.
Der arbejdes med at tilrette anlæggene til flere steder at kunne tømme strengen til farestalde én gang / døgn (batchtømning).
En regulær foderprøve kan overvejes til at udpege kilden til problemer:
| Vådfoderprøve |
Enterobakterier |
Gær (CFU/g) |
Svampe (CFU/g) |
| Restprodukter |
<10.000 |
<100.000 |
<10.000 |
| Foder |
<10.000 |
<1.000.000 |
<10.000 |
| Skubbevand |
<10.000 |
<1.000.000 |
<10.000 |
| Drikkevand |
<1.000 |
<5.000 |
<1.000 |
| Tørfoderprøve |
Enterobakterier |
Gær (CFU/g) |
Svampe (CFU/g) |
| Råvarer + færdigfoder |
<5.000 |
<300.000 |
<3.000 |
Ventilation
Evnen til at minimumsventilere søer skal også vurderes. Flere steder lykkedes 140 m3/so/time IKKE, hvilket give akutte dødsfald i temperaturudsvingsperioder.
Det vådfodrede slagtesvin - foderudnyttelser < 2,5 FE/kg tilvækst
Foderudnyttelsen blandt slagtesvin vejer som det økonomisk tungeste nøgleparameter i produktionen. Her er 4 velpassede besætningers data studeret de seneste 12 mdr.
|
Fasefoder |
Ford. råprotein/FE |
Max FE/dag |
Sundhed |
Sl. vægt / Kødpct. |
| Bes 1 |
Nej |
125 |
3,7 |
++ |
92,9 / 61,4 |
| Bes 2 |
Nej |
127 |
3,3 |
++ |
92,1 / 62,5 |
| Bes 3 |
Ja |
131 + 124,5 |
3,3 |
+++ |
92,4 / 61,4 |
| Bes 4 |
Ja |
139 + 123 |
3,3 |
(+) |
92,0 / 62,2 |
Fasefodring:
Som set ud af grafen er 2 besætninger fasefodret (Rød + Sort). Det skifter fra høj- til lavproteinfoder ved ca. 50 kg. Det ser ikke ud til at give nævneværdig ændring i kødpct. eller tilvækst.
Råprotein:
Proteinforsyning via foderet ser ud til at skulle ramme et totalindtag på 375g råprotein på dag 28 efter indsættelse. Det relative høje proteinindtag ift. kropsvægt ser ud til at være en forudsætning for lavt foderforbrug (sort pil).
Totalindtaget på råprotein vurderes at ramme et maks omkring 410-415 g, en overforsyning herefter kunne give anledning til ineffektivitet. Grøn besætning har således ikke højere kødpct. eller lavere FE/kg ved 50 g råprotein mere pr dag.
Sort besætning rammer 375g råprotein på dag 21 - en mulig forklaring på det ekstraordinære lave foderforbrug (fasefodring).
Max (FE/dag):
Et højt slutpunkt på foderkurven ser i dette tilfælde ikke ud til at fremme kødpct. Der er ikke umiddelbart indikationer på, at det fremmer tilvækst (Grøn).
Sundhed:
Sundheden neutraliserer gode intentioner og godt management. Rød besætning ligger op mod 0,2 FE/kg ringere end Sort på trods af fasefodring. Besætningen er præget af øvre luftvejslidelser, hvilket hæmmer appetitten de første 4-5 uger. Den ringere sundhed kan ikke kompenseres ved højere proteinkoncentration i foderet, som ses af grafen.
Sort besætning er kernesund og hermed forurenes resultaterne ikke.
Sl. vægt/kødpct.:
Som det ses slagter alle ens ud på vægt. Kødpct. varierer ift. genetik (topduroc) og slutfoderstyrke. Lav tilvækst vil naturligvis ligeledes øge kødpct. Blå har den højeste kødpct. pga. topduroc og moderat toppunkt.
Konklusion:
- Fasefodring er ikke en betingelse for optimale resultater - men det giver muligheden for et højt proteinindtag ift. vægt
- Råprotein i foderblandinger skal justeres således at 375g råprotein på dag 28 kan nås
- Max foderstyrke skal ikke over 3,3 FE/dag
- Invester massivt i grisenes sundhed. Uden sundhed bliver alle andre interventioner værdiløse
- Kødpct. defineres ud fra genetik, tilvækst og foderstyrke
Læs nyhedsbrevet i PDF-format her.
Nyhedsarkiv >> |
|
|
|
|
|
|
HyoVet I/S Hagemannsvej 24 8600 Silkeborg +45 86690057
|
