Dansk English
Søg

Nyhedsbrev 2022 3. kvartal

06.01.2023

“Vi må da håw, det bli’r bedre i morgen”

Man får næsten lyst til at læne sig op ad De Nattergale i nuværende situation.

De nuværende bytteforhold på råvarer og flæsk er enhver med gang i det danske svinebrug bekendt med. For EU-27 landene er faldet på 12 mdr. 3,4 % i total antal slagtninger, og man forventer et behov for yderligere 6-7 % færre for fuld normalisering af markedet EU-27. Markeds forecast er således i gunstig retning frem mod 2030.

Indtil da…

Vi har i en længere periode arbejdet med at forsimple og kategorisere pasningsmodeller af grise for at tage højde for den faldende anciennitet på medarbejder siden og de tydeligvis færre mellemledere af høj kvalitet på tværs af ejendommene.

Arbejdet pågår stadig – vi kommer efter Jul med kvartalsmæssigt indblik i produktivitetsfremgang, hvor vores egen fornemmelse er opadgående trend igen – efter faldende niveauer afledt af medarbejder rekrutteringsproblemer formodentlig pga. Corona.

 

I vores egne rækker er udfordringerne mage til. På et netop afholdt Ugekursus for kommende produktionsdyrlæger, har man måttet slå både kvæg og svin sammen for at skaffe et tilstrækkeligt antal kursister. 15 stk. blev det til i alt. To havde en vag interesse for grise og stærk forankring til Sjælland.

I HyoVet uddanner vi svinedyrlæger over en lang tidsperiode og uddanner KUN dem med et egnet talent for rådgivning. Vi ser os således i fremtiden kun i stand til at uddanne i det omfang, kvaliteten er tilstrækkelig dertil. Vi deltager i gældende stund på kursus og seminarer for studerende på sidste del i håb om at vække interessen for faget.

Møder I en ung dyrlæge in spe på et månedsbesøg, kan det være en kommende kandidat til de positive takter frem mod 2030.

 

Dødfødte og fodring op til faring

 

Dødfødte grise er som udgangspunkt en indikation på soens ve og vel i faringsøjeblikket. Vi ser udfordringer på tværs af besætninger - med højere kuldstørrelse forværres problematikken.

 

Kappel Theil viste i forsøg fra 2019, at det var optimalt med en høj foderstyrke på 4,1 FEso/dag fra dag 108 til faring i forhold til fødselsinterval samt antal dødfødte.

Billede1

 

Med tanke på at de fleste søer slet ikke kan æde 4FE/dag op til faring anbefaler Hyovet 3FE til gylte og 3,5FE til søer op til faring. Varierende foderoptag op til faring er det rene gift for soens ve & vel…

 

Vælger man at køre høj foderstyrke omkring faring er det meget vigtigt at holde sig på normen for drægtighedsfoder, hvad angår proteinniveau, med maks. 92 gram fordøjelig råprotein og 4,5 gram fordøjelig lysin/Fe.

 

Høje proteinniveauer i kombination med høj foderstyrke øger risikoen for yverødem og en ikke-velfungerende so omkring faring (diegivningsfoder).

 

Også soens væskeoptag før og omkring faring er af afgørende betydning. Den højdrægtige so skal drikke minimum 20 liter pr dag og det har i en del besætninger vist sig svært at opnå dette, ved måling af væskeoptag med vandur på sektioner, hvorfor det er en grundig og faglig god øvelse.

 

I forhold til at sikre soens væskeoptag i farestalden og drægtighedsstalden har vi med restløs vådfodring en let mulighed for supplering med ekstra vand ved at lave en ren vandfodring.

 

Forvanding af søer er en anden god mulighed for at løfte væskeoptaget.

Sikring af tilstrækkeligt flow på ventilerne skal være en selvfølge med minimum 4 liter pr minut.

I en Hyovet - sobesætning med 1.500 søer er der blevet kørt en afprøvning med brug af 100% drægtighedsfoder ved manuel tildeling fra indsættelse i farestalden (torsdag) og frem til faring (søndag-tirsdag). Tre ugehold indgik i forsøget. Den ene halvdel blev fodret med drægtighedsfoder før faring (98 søer), mens den anden halvdel modtog ren diegivningsblanding frem mod faring (90 søer). Foderstyrke var 3,5 FE til søer og 3,2 FE til gylte fra indsættelse til faring.

 

Der fodres med indkøbt færdigfoder i besætningen. Både die- og drægtighedsblandingen ligger indenfor de normale anbefalinger mht. proteinniveau og lysin-niveau og indeholdende hhv. 2,5% og 3% roepiller.

 

Der blev fundet en signifikant forskel på antallet af dødfødte i de to grupper. I absolutte tal fik gruppen fodret med drægtighedsfoder 1,37 dødfødte i gennemsnit, imens søer fodret med diegivningsfoder fik 2,07 dødfødte (p < 0,01), se figur A. Grupperne lå på 20,56 og 20,84 totalfødte for henholdsvis drægtigheds- og diefodergruppen, hvilket ikke var statistisk forskelligt imellem grupperne (p > 0,05), se figur B. Sammenlignes procent dødfødte af totalfødte lander grupperne på 6,49 % for drægtighedsfodergruppen og 10,08 % for diegivningsfodergruppen (p < 0,01), se figur C.

Billede2

 

Fodring kan ikke stå alene i forhold til at sikre et lavt antal dødfødte, men med fodring som eneste forskel kan der opnås en forbedring på antal dødfødte. Det er et initiativ som for de fleste er både håndgribeligt og overkommeligt i forhold til gevinsten.

 

Generelle overvejelser omkring PRRS og sanering

PRRS-saneringerne og deklarationer buldrer derudaf i det danske land, til trods for den nye PRRS-bekendtgørelse ikke umiddelbart blev som ventet. Det ventes dog, at den nye bekendtgørelse suppleres med et deklarations-afsnit med direkte ikrafttræden i begyndelsen af det nye år 2023.

Saneringer er i udgangspunktet positivt for dansk svineproduktion – ingen tvivl om det. Fravær af en sygdom i en besætning giver dog risiko for inficering med netop den fraværende bakterie eller virus, og således er alle sygdomssaneringer forbundet med risiko for reinfektion. Nyinficerede besætninger giver typisk anledning til et produktionstab afhængig af den pågældende sygdom, og efter/i en tid med lav konjunktur og dårligt bytteforhold bliver reinfektion likviditetstyngende. Tankerne om sanering afføder således omgående en vurdering af risikoen for reinfektion fra ens nærområde.

Dette kan foregå via interaktive PRRS-kort på www.landmand.dk og en analyse af griseoprindelse for besætninger med ”Ukendt” status via Svineflyttedatabasen, eller bestilt via SPF-SuS som et såkaldt GIS-kort.

Ydermere opstår en væsentlige udfordring efter oplyste PRRS-reduktionsplan og således pågående saneringer, som følge af den noteringsmæssig deadline (1. januar 2025), hvilket kan kompromittere likviditeten hos den enkelte endnu mere.     

Med tanke på de i tiden fatale konsekvenser ved en mislykket sanering, præfererer HyoVet velovervejede saneringsløsninger med:

  • største odds for succes i den teknisk proces omkring ejendommen
  • minimal risiko for reinfektion
  • en saneringsproces, der aldrig forceres igennem
  • en løbende monitorering med velvalgt laboratoriediagnostik og store stikprøvestørrelser.

Det betinger i de fleste tilfælde inklusion af nabolandmænd og besætningsdyrlæger under såkaldte områdesaneringer. Således eskalerer antallet af interessenter i områdesaneringer hurtigt - alle med egne interesser og faglige holdninger til saneringernes pågåen, hvilket øger udfordringerne for en vellykket områdesanering.

Vi appellerer til, at ovenstående kompromisløst efterleves for succesfulde områdesaneringer.

 

Læs nyhedsbrevet i PDF her


Nyhedsarkiv >>
Hyovet
  HyoVet I/S
 
Hagemannsvej 24
 
8600 Silkeborg
 
+45 86690057
Udviklet af landIT