HyoVet - 2011 2. kvartal

Knud Erik Navntoft - 20 10 52 55

Jens Elkjær Bach - 40 20 52 55

Jens Strathe - 29 47 52 55

Klaus Hedermann - 20 12 52 55

Helle Haugaard Jessen - 61 72 52 55

Kontor tlf. 86 69 00 55

Dispensation

Der er flertal i EU for dispensation fra kravet om løsgående søer fra 2013. Det forlyder fra troværdig kilde, at VSP ikke mener, at forslaget om dispensation skal nyde fremme i Danmark.

Det kan Fødevareministeren samt Fødevareudvalget naturligvis ikke sidde overhørig. Motiverne til VSP’s beslutning er uvis, men det kan vel være markedsmæssige overvejelser, der ligger til grund.

Vore svenske brødre har siden 70erne produceret med krav om løsgående søer i halm og ingen halekupering til en pris, der er lidt lavere end i Danmark.

Den svenske svineproduktion tilgodeser nu 50 % af det svenske forbrug, og det ser det ud til, at svenske forbrugere spiser de lidt dyrere danske halekuperede grise med stor appetit.

Brug af reb til påvisning af virus

i svinebesætninger

Traditionelt set har veterinær diagnostik været henvist til obduktion af grise, bakteriologisk dyrkning på væv samt måling af antistoffer ved hjælp af blodprøver.

Nye amerikanske forskningsresultater viser, at væske fra mundhulen (spyt) indeholder den samme population af bakterier & virus som evt. kan påvises fra luftvejene.

Den diagnostiske metode har således vist sig succesfuld i påvisning af PRRS, PCV2, svineinfluenza samt Ap- lungesyge & mycoplasmer.

Rent praktisk foregår udtagningen af spytprøver ved, at der ophænges reb i hver sti, hvorefter grisene får 30 min til at tygge i rebet.

Rebene skæres ned og vrides, hvorefter der kan opsamles mellem 2-5 ml. spyt pr. sti. Det opsamlede spyt sendes derefter til laboratoriet, uden at vi har håndteret grisene ved prøveudtagningen.

Redskabet kan i praksis være med til at understøtte håndtering af sundhedsproblemer i svinebesætninger, men tolkningen af resultaterne giver stadig anledning til spekulationer.

Konventionelle besætninger vil givetvis være positive for alle virus & bakterier, og det betyder, at diagnosen må fastsættes i forhold til koncentrationen af smitstof i prøverne.

Det betyder, at prøveresultaterne skal tolkes med almindelig sund fornuft, understøttet af obduktionsfund og klinik i besætningen.

I HyoVet forventer vi, at redskabet kan bruges til følgende:

Overvågning af rene SPF besætninger
Evaluering af vaccinationseffekt
- Lavt niveau af smitstof – god effekt af vaccination
Evaluering af medicineringsstrategi
- Screening af klimagrise/slagtesvin for påvisning af Ap/mycoplasmer. Målrettet behandling på rette tidspunkt.
Evaluere managementstrategier for PRRS
- Sektionering af klimagrise/slagtesvin. Screening af hele ejendomme for virus.

Gødningsimmunisering (1. del)

Gødningsimmunisering har været praktiseret i HyoVet besætninger i årtier, og i langt størstedelen af disse besætninger holdes diarrefrekvensen på et meget lavt niveau.

Årsagen til pattegrisediarré er sagnomspunden, men vi ved at gødningsimmunisering virker i 95 % af tilfældene.

Derfor er det faldet i vores interesse at undersøge, hvorfor metoden har klinisk effekt.

Vi har gennem det seneste halve år opsamlet materiale fra gødningsimmuniseringen på tværs af besætninger.

Erfaringen er følgende:

o Gødningsimmunisering har effekt når der i den færdige mælkeblanding kan påvises:

o >1 mio coliforme bakterier/ml

o Clostridier i tusindtal

Når gødningsimmuniseringen ikke slår til, skyldes det i 9 ud af 10 tilfælde at bakteriekulturen er død, og derfor indeholder mælkeblandingen ikke tilstrækkeligt antal bakterier til at vække søernes immunrespons.

For at gøre opformeringen af mælkeblandingen så stabil som mulig mener vi at følgende er vigtigt:

o Nedfrysning af antibiotikafrit materiale

o Stabil opformeringstemperatur i mælkeblanding (37 gr. I 12-24 timer).

o Tilstrækkelig dosering pr so (ca. 50 ml/gang)

Nyhedsbrev 2011 2. kvartal