Dansk English
Søg

Nyhedsbrev 2015 3. Kvartal

25.09.2015

 

Flokbehandlingsdiagnoser 

Sammenblanding af faglighed og politik
 

Der er Bekendtgørelseskrav om, der skal foreligge en årlig laboratorieverificeret diagnose til for at må foretage flokbehandling. Det gælder for E.coli, Lawsonia, Brachyspira P., Ap-infektion samt Mycoplasmer og virus-typerne Influenza, PCV-II.Det er ikke tilstrækkeligt med at påvise antistoffer. Svaret skal foreligge i form af dyrkning af agens / PCR påvisning. Med hensyn til Lawsonia og E-coli findes der ingen besætninger, der er frie for forekomst. Det er ikke set endnu, at besætninger har været selvrensende for AP-infektion eller Mycoplasma. Der er få besætninger, der renser sig selv for PRRS. Om der findes besætninger frie for PCV-II synes tvivlsomt. Der er Bekendtgørelseskrav om, at der stilles en diagnose en tilfældig uge én gang om året. Det giver mulighed for flokbehandling i besætningen. Flokbehand-lingen sker i praksis ud fra kendte tidligere og nuværende faglige arbejde/vurdering i besætningerne. Til forskel fra tidligere er svineproduktionen i Danmark nu pålagt en vurderet om-kostning på 10 mio. kr.
 

 

 

"Midt i bakteriernes tid"

Som søernes kuldstørrelse forøges år for år stilles der stadig større krav til dyrlæge og landmands forståelse af spædgrisediarre. Større kuld giver øget konkurrence om den livsnødvendige råmælk, og sammensætningen af råmælken er derfor udslagsgivende for grisenes tarmstabilitet de første leveuger.

Igennem det seneste år har vi i praksis oplevet flere kliniske udbrud af spædgrisediarre i Hyovet besætninger. Nedenfor kommer en gennemgang af vores vigtigste tiltag baseret på erfaringerne ud på staldgangen:

 

1. Mælkebaseret gødningsimmunisering er fortsat grundstenen i enhver bekæmpelse af pattegrisediarre. Grise der fødes uden mulighed for passiv immunisering gennem råmælken har meget lav overlevelsesrate. Brug af varmeskabe skal implementeres i alle besætninger for at sikre stabil vækst af både E-coli & Clostridier.

2. Fasefodring af søer synes at have en lindrende effekt på vild-skaben af diarreudbrud. Det opfordres til at fodre søer fra faring til kastration med lavproteinblandinger (f.eks drægtighedsfoder). Efter kastrationen kan proteinet sættes voldsomt op for bedre kuldtilvækst.

3. Toxinforgiftning har været indblandet i flere udbrud henover året. Klinikken har været ekstrem voldsom med pattegrisedø-deligheder henover 30 % i perioder. Er der mistanke om toxinforgiftet foder skal toxinbinder straks tilsættes og foderet konverteres til ”ren kilde”.

4. Diarreudbrud sfa. fejlfermentering af vådfoder grundet meget lange vådfoderstrenge er også erkendt. Løsninger i forhold restmængde podning sættes i fokus under fejlfinding via ”envejsfodring, syrekoncept eller tømning af daglig restmængde.

5. Besætningen skal selvfølgelig være fri for PRRS-virusgang

 

I tilfælde af klinisk diarre synes behandling med antibiotika i bedste fald at være lindrene- i værste fald nyttesløs. Vi har igennem sommeren arbejdet intenst på udvikling nyt produkt der skal ind og genskabe den naturlige flora i grisens tarm og samtidig friholde dyret for smerte og ubehag der giver dårlig drikkelyst. Diarreudbrud giver for nuværende for mange svage grise ved fravænning med lav vægt.

 

Spørg din dyrlæge om muligheden for at afprøve Hyolac ved næste besøg.

 

Mavesundhed i slagtesvinefodring

 

Igennem forår og sommer har fokus været at få slagtesvinesundheden på rette vej med hensyn til foderudnyttelse og mavesundhed.Flere temaer har meldt sig – med udgangspunkt i typen af fodermidler må vandene dele sig i to retninger, hjemmeblandet foder og grise på indkøbt foder.


Grisene på hjemmeblandet foder har længe fået meldingen om fokus på mængden af ”korndelen”, der kan rystes under 1 mm af hensyn til foderudnyttelse. Imidlertid har flere oplevet at formale korn i lejet af 65-70 % <1mm samtidig med mavesårsudviklingen har bredt sig negativt i ejendommene.


Kort fortalt drejer sagen sig om ”subpartikel fordeling”.
VSP har endnu ikke villet melde sig på banen med vejledning.


Temaer fra praksis:
• Skiold laver en ny type rysteprøve apparat, der leveres med rystekamre påsat en rystemaskine.
• Mængden af partikler < 0,5 mm har vist sig afgørende for den samlede belastning af grisenes maver.
• Fra praksis er et bud 30-40 % af partiklerne < 0,5 mm som belastningsgrænse.


Typen af sold og størrelsen på sold har betydning. Motorydelse på kværn har betydning og lagringsform af korn (gastæt silo eller amerikaner silo). Ligeså vigtig bliver at vurdere kornets udvikling i formaling igennem året på samme møllekoncept.

På færdigfoder må rene piller stadig siges at give udfordringer. For nuværende kræver mavesårsudvikling øget bygandele i blandingen. Brug af valset korn uden om pillen koster foderudnyttelse. Som udgangspunkt bør høj sundhed kunne give anledning til fodring på rene piller – men korndelens fordeling mellem byg og hvede skal i fokus.
 

 

 


Nyhedsarkiv >>
Hyovet
  HyoVet I/S
 
Hagemannsvej 24
 
8600 Silkeborg
 
+45 86690057
Udviklet af landIT