|
|
|
|
|
|
|
|
Nyhedsbrev 2017 2. kvartal23.06.2017
Arbejdskraftens fri bevægelighed
Under Folkemødet på Bornholm barslede Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti med en underminering af Arbejdskraftens Fri Bevægelighed.
Tiggende sigøjnere, Århus og København, angives at være motivet.
Men mon ikke der er tale om simpelt "stemme fiskeri" fra Venstrefløjspartierne.
Østeuropæisk herunder Ukrainsk arbejdskraft udgør for tiden 130.000 uundværlige/skattede medarbejdere.
I år 2000 var der 6,3%, der grundet arbejdssøgning, skiftede stat i USA. I samme periode var der i EU 0,1%.
Landbruget har været eminente "First Movers" til at sætte folk i beskæftigelse fra dag 1, på trods af manglende sprog og kompetencer.
Erhvervede kompetencer er særdeles efterspurgt i den øvrige del af den globale danske industri.
Der er måske et økonomisk incitament til at Landbruget fremover skal bistå Offentligheden med at få flygtninge/indvandrere
på det danske arbejdsmarked umiddelbart efter ankomst til Danmark.
(K. E. Navntoft)
Oversigt over anlægsproduktivitet
Data fra 119 HyoVet sohold med validerede data fordeler sig som vist på nedenstående tabel,
når anlægsproduktivitet gøres op på 2. halvår 2016. Bemærk at hver besætning placeres i forskellige rækker, dvs. besætninger,
der er blandt de 5% bedste, hvad angår fravænnede grise pr. årsso, ikke nødvendigvis er blandt de 5% bedste,
hvad angår kg. gris pr. faresti pr år.
Her ses at de 33% bedste besætninger fravænner mere end 898 kg gris pr. faresti pr. år.
Kun ca. 10% af besætninger fravænner grise under 6 kg, hvilket bør være den nedre vægtgrænse.
Kg gris pr faresti skal tages med forbehold, da ikke alle besætninger vejer grise ved fravænning, men anslår vægt visuelt.
For antal faringer pr. faresti er der stor variation. Jo længere diegivningstid eller tomgang mellem ugehold,
des færre faringer pr. faresti.
Diedage pr. kuld og reelle diedage pr. gris afgøres af hvor mange ammesøer der laves.
Kan man præstere en egenfravænning på 11,9 stk. (ikke vist i tabel) er man blandt de 25% bedste af HyoVets kunder.
Kontakt din dyrlæge ved næste besøg for at se hvordan din besætning placerer sig i fraktilanalysen.
Non-deklarerede SPF sygdomme af betydning for produktionen
I den seneste tid har vi oplevet tiltagende problemer med produktionssygdomme, der ikke er deklareret af SPF.
Specielt produktionen i farestalde/klimastalde har været udfordret med højere dødelighed og større frafald til følge.
- 1. Streptokokker
Streptokokker er opdelt i flere serotyper som vi kender det fra Ap lungesyge.
Tre undertyper af Streptokokker har betydning som primært sundhedsproblem i besætningerne:
- Strep Suis type 2
- Strep Suis type 7 & 9
Type 2 infektionen kan håndteres ved brug af Streptovac som sovaccination.
Vaccinen kan erhverves på dispensation fra Veterinærinstituttet, når der er stillet en diagnose.
Type 7 & 9 er nye bekendtskaber med særdeles heftig smittedynamik.
På foranledning af Veterinærinstituttet fremstilles autovacciner via Vaxxinova Leipzig.
- 2. E-coli betinget blodforgiftning i farestald
Vi er overbevist om, at lidelsen har været tilstede i for mange år, og med det tempo, der efterhånden kræves i besætningerne,
stilles krav til yderligere kvalitet af fravænningsgrisen. "Immunpriming" synes at være en farbar løsning på udfordringen.
Læs nyhedsbrevet i PDF-version her
Nyhedsarkiv >> |
|
|
|
|
|
|
HyoVet I/S Hagemannsvej 24 8600 Silkeborg +45 86690057
|