|
|
|
|
|
|
|
|
Nyhedsbrev 2017 3. kvartal16.10.2017
Flokbehandlingsdiagnoser
To år er nu gået med at opfylde Bekendtgørelseskrav om, der skal foreligge en årlig laboratorieverificeret
diagnose for at man må foretage flokbehandling, og i dette afsluttede 3. kvartal har vi afsluttet prøvning for alle besætninger.
Det gælder for E.coli, Lawsonia, Brachyspira P., Ap-infektion samt Mycoplasmer og virus-typerne Influenza, PCV-II.
Det er ikke tilstrækkeligt med at påvise antistoffer. Svaret skal foreligge i form af dyrkning af agens / PCR påvisning.
Med hensyn til Lawsonia og E-coli findes der ingen besætninger, der er frie for forekomst.
Om der findes besætninger frie for PCV-II synes tvivlsomt. Der er Bekendtgørelseskrav om, at der stilles en diagnose en
tilfældig uge én gang om året. Det giver mulighed for flokbehandling i besætningen. Flokbehandlingen sker i praksis ud fra
kendte tidligere og nuværende faglige arbejde/vurdering i besætningerne. Til forskel fra tidligere er svineproduktionen i Danmark
nu pålagt en vurderet omkostning på 10 mio. kr., og fagligt set synes vi stadig denne omkostning for Landbruget er urimeligt.
Strukturelle overvejelser
Områdemuligheder
Muligheder for forbedring af besætningssundhed på ejendomsniveau er væsentligt afhængig af sygdomseksponering fra naboejendomme.
Med de oplevelser vi har haft fra eksportmarked eller med dansk omsatte grise de sidste 3 år, så synes temaet at være stabil drift,
hvor sikkerheden på den solgte gris kræver "renere grise" eller grise med højere produktionssikkerhed igennem vaccination.
Men skulle overvejelser på totalsaneringer ligge rundt omkring på skriveborde ved næste lavkonjunktur er flere overvejelser
gældende:
Total-saneringer har generelt været meget få og er stærkt afhængige af evnen til at bevare denne status på mere end et 3
års sigte, idet man også skal opnå en indkomst på projektet udover tilbagebetaling af projektet. Oftest har argumenter for
totalsaneringer lagt i dårlig genetik sammenholdt med sygdomme.
Delsaneringer har vi lavet flere af de sidste 3 år, hvor Mycoplasma og PRRS oftest har været fokus for "den SPF-mæssige indsats". Disse projekter har dog primært aflønnet sig via biologiske forbedringseffekter på særligt vækstgrise (klimastald og slagtesvin).
Sådanne delsaneringer kræver altid overvejelser mht. naboer.
Placering i specifikke områder har ændret sig over de sidste år med færre ejendomme, lukninger mv.
Derfor kunne nogle ejendomme blive aktuelle.
For alle delsaneringer må faringsstop og flytning af afkom klart anbefales, eftersom tidligere udfordringer fra
børnesygdomme mv. fjernes.
Den biologiske værdi er flere steder forbedret 20-30 kr./gris til 30 kg. Enkelte ejendomme har gennemført et saneringsprojekt,
hvor "de virkelige smittekim" er blevet fjernet, mens man på so-niveau har bibeholdt vaccination for at "område sikre sig".
Fremstillingsprisen og afsætning
Ved gennemgang af DB-tjek 1. halvår 2017 for 30 kg produktion synes flere tema at være gennemgående.
For topscorerne har notering været knyttet til eksport, produktivitet op mod 36 fravænnede grise/årsso og relativ lav
vægt ved fravænning og høj kuldfrekvens.
For nogle topscorere har høj afsætningspris trods lavere status været koblet til relativ højere veterinære omkostninger.
Eksempler som vi kender til, har dette oftest betinget 3 årlige vaccinationer mod Influenza og PRRS i søerne (område og
ejendomsforsikring) sammenholdt med Myc + PCV-II vaccination af afkom. Dertil et bredt program for indgående avlsdyr.
Anlægsoptimeringen er dog ikke direkte aflæselig i resultat per so, idet facilitetsudnyttelsen ikke fremgår.
Flere ejendomme har været igennem flaskehals analyse, hvor oftest gennemløb og stipladser i klimastalde har været udfordringen.
Tidligere har flere grise og mindre grise ved fravænning været løst med pavillon og lign. Andre har arbejdet med at udnytte
søernes drægtighedslængde og derved sløjfet ventehold i farestaldene. Dette har afstedkommet 1 kg tungere grise ved fravænning,
hvilket har løst gennemløbsproblematikken i klimastalde.
Den lavere kuldfrekvens grundet længere diegivningstid og dermed færre grise på årsbasis er justeret til i sohold.
I forhold til tungere grise ved fravænning, må sikkerheden i produktionen siges at blive bedre. Et kg ved fravænning har flere
steder afstedkommet 20 kr/gris forbedret DB direkte på gris-niveau igennem foderomkostninger, salgsprocent til fuld pris ved 30
kg og via et lavere niveau af hjælpestoffer.
Men tolkningen er klar - man bør fokusere på at få tilrettet fremstillingsprisen til det specifikke anlæg, mens driften er positiv.
De hyppigste bødeforlæg fra Fødevarestyrelsen
Gennemgang af "Hyovet oplevelser"
Hvad skal du som minimum have styr på ved uanmeldt kontrolbesøg:
- Medicinregistrering
Du kan f.eks. få et bødeforlæg for at behandle flere/færre dage end dyrlægen har anvist,
eller hvis dine registreringer ikke stemmer overens med de udleverede mængder.
-
Opdaterede registreringer efter dyrlægens anvisning
I skal behandle nøjagtigt som der står på etiketten på flasken/posen - ingen slinger her!
-
Simple journalark til registrering kan hentes på HyoVets hjemmeside under
Dokumenter.
- Aflivningskriterier
Du får altid en bøde for ikke retmæssigt at aflive et sygt/tilskadekommet dyr uanset hvor stor din besætning er.
Sørg nu for at få dette indprentet i alle medarbejderes bevidsthed.
Der skal altid forelægge en plan for syge/tilskadekomne dyr i besætningen. F.eks.:
- Hvis egnet - udsortering til aflastning/sygesti
- 3 behandlinger u. effekt = aflivning
- Hent en behandlingsjournal til sygesti på
HyoVets hjemmeside
- Rode/beskæftigelsesmateriale
Du får altid en bøde hvis kontrollanten ikke kan genfinde halm i stier uden anden rode/beskæftigelsesmateriale.
- Til rådighed for alle dyr i alle sektioner
- Varige løsninger ønskes
Hjælp din kollega i HyoVet og meld ind med oplevelser så vi kan få det spredt f.eks. gennem dette nyhedsbrev.
1 bøde til branchen er en bøde for meget!
Læs nyhedsbrevet i PDF-version her
Nyhedsarkiv >> |
|
|
|
|
|
|
HyoVet I/S Hagemannsvej 24 8600 Silkeborg +45 86690057
|